Hjemmeside, tryksager & infographic

UU Kolding (Ungdommens Uddannelsesvejledning) hjælper med at skabe retning og værdi ved at lytte, udfordre, inspirere og vejlede de unge både kollektivt og individuelt omkring mulighederne i uddannelsessystemet. UU Kolding samarbejder med forældre, skoler, ungdomsuddannelser, virksomheder og andre, som også vil de unge det bedste. Og selvfølgelig med den unge selv. Deres fornemste opgave er at kende uddannelsesmulighederne og at se det potentiale og de ambitioner, der er i hvert enkelt ungt menneske.
Workshop
Et grundig forarbejde med flere workshops var vigtigt for at komme godt fra start. Sammen med konceptudvikler og tekstforfatter Tue Knudsen fra liden tue ApS fik vi skabt et godt fundament for et nyt indbydende og funktionelt website med ny struktur, nye tekster, billeder og video. Opgaven omfattede også udvikling af nyt logo og ny grafisk identitet for UU Kolding.
Video
Med de unge i fokus producerede Hyldager Fotografi i samarbejde med Dreams og liden tue en stærk video til det nye website.


Arbejdet med Dreams har været rigtig godt. De har været gode til at lytte og været ærlige og konstruktive. Processen med workshops, lagde fundamentet og på baggrund af dette blev der designet nyt logo og udviklet et nyt website.

Der har været et tæt samarbejde lige fra start til slut og Dreams har været nemt tilgængelige og gode til at lytte.

Jeg kan varmt anbefale Dreams”

 

Mirsad Cajlakovic
UU-vejleder
UU Kolding